Hvad er EFT terapi ?
EFT er oplevelsesorienteret terapi, og som sætter fokus på dine følelser i det terapeutiske rum. Det er en klient-centreret metode, hvor dine følelser og udvikling er i fokus.
Terapiformen har til formål at hjælpe dig med at blive mere opmærksom på dine følelser og reaktioner og til at udtrykke dem.
Det sker ved, at du i terapien arbejder med at acceptere og regulere dine følelser gennem en større selvindsigt.
Følelserne er centrale i terapien, da de fungerer som kroppens navigationssystem.
Hvis du ikke ved, hvordan du skal forstå, håndtere eller reagere på dine følelser, risikerer du at du bliver følelsesmæssigt overbelastet. Det kan medføre at din krop siger fra og du oplever symptomer som udmattelse, kraftige humørsvingninger eller sensitivitet og med det øger du risikoen for at udvikle f.eks. stress, angst eller depression ved ikke at tage hånd om dine følelser, din krop og dit sind.
Gennem emotionsfokuseret terapi lærer du i højere grad at kontrollere dig selv i samspil med dine følelser og derved bliver det nemmere for dig at håndtere svære eller udfordrende begivenheder i dit liv. Du får med andre ord en større selvindsigt og selvkontrol.
Bliv klogere på dig selv og dit følelsesmæssige register.
Jeg vil bestræbe mig på at finde en tid til den indledende samtale indenfor 1 uge. Så du ikke skal gå og vente i månedsvis, inden du kan komme videre, når nu du har taget beslutningen om at tage hånd om dig og dine problemer.
Jeg anbefaler, at vi aftaler 3 sessioner til en start. Når de er afsluttet, vil vi aftale et videre forløb. Om det er ugentligt, hver 14. dag eller andet, finder vi ud af sammen.
Flere bruger terapien som “vedligehold” og vender tilbage og tager mindre forløb, når der opstår akutte behov eller når verden lige pludselig vender på hovedet og du har brug for hjælp igen.
Mange kommer i terapi med et ønske om at få de besværlige følelser til at gå væk. I EFT arbejder vi med at forandre følelser med følelser. Terapien kan være med til, at du kan slutte fred med nogle af de følelser du har og hjælpe dig til at se dig selv med blidere øjne.
Vi har alle en bagage med os fra vores liv, som præger den måde, vi oplever, føler og handler på. Terapi kan hjælpe dig til en større selvindsigt og ikke mindst en forståelse af sammenhænge mellem dine handlinger og dine reaktionsmønstre.
Eksempler på temaer som vi kan arbejde med kan være:
- Vanskeligheder ved at rumme egne følelser
- Vrede
- Glæde
- Tristhed
- Skyld
- Skam
- Angst
- Frygt
- Ensomhed
- Jalousi
- Misundelse
- problemer med familien, forholdet, venner, arbejde
- Misbrug
- Sorg
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes